How to – hair tutorial

4. januar 2018

Jeg får tit kommentarer og spørgsmål omkring hvordan jeg holder mit hår så sundt og lækkert, hvilke produkter jeg bruger og hvordan jeg sætter det. Først skal det lige siges at jeg har rigtig tykt hår fra naturens side, så alene det gør ofte at jeg ikke rigtig behøver at gøre noget for at det sidder. Skal jeg alligevel forkæle mig selv med en endnu bedre hårdag, vil følgende ting være en mulighed.

For at få ovenstående look har jeg vasket håret dagen inden i en lækker fugtgivende shampoo og efterfølgende conditioner. Efter jeg er kommet ud af badet kommer jeg olie i håndklædetørt hår. Det er meget vigtigt at det er dagen inden da håret ellers er for rent og så vil både krøller og styling nemmere glide ud af håret og være svært at sætte.

Dagen efter jeg har vasket mit hår starter jeg med at komme heat protection i hele håret, så jeg er sikker på at når jeg bruger mit glattejern er der ikke noget af mit hår som tager skade. Varmeredskaber er noget af det som slider allermest på håret hvis ikke man beskytter det og passer på det under stylingen.

Efter heat protection styler jeg håret som jeg ønsker. Denne dag blev det krøller. Jeg har aller nemmest ved at style krøller i mit hår med et glattejern. Det giver mig det bedste resultat og de flotteste krøller. Det er meget individuelt hvilket styling tool der fungere bedst for dig.

Efter jeg er færdig med at style håret deler jeg mit hår op i flere sektioner og sprayer dry shampoo ved rødderne, men husk at holde sprayen ca. 20 cm fra håret. Efterfølgende vender jeg hovedet ned og massere dry shampooen godt ind i rødderne. Når jeg tager hovedet op igen har jeg fået massere af volumen helt inde fra rødderne af og herefter vil jeg evt spraye lidt hårspray i hvis jeg ønsker endnu længere holdbarhed på krøllerne.

1. Kérastase Oil 2. Balmain Dry Shampoo 3. GHD V Gold Classic Styler  4. GHD Styling Heat Protect Spray 5. Moroccanoil Shampoo & Moroccanoil Conditioner

 

 

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar