Sundhed

Hvorfor er motivationen høj?

Lige for tiden er min motivation i forhold til min træning virkelig tårn høj. Jeg får trænet næsten hver dag, jeg holder også hviledage når min krop fortæller mig det er tid. Jeg har efterhånden lært min krop så godt at kende, så jeg ikke presser den mere end den kan klare. Når jeg træner kan jeg sagtens kende forskellen på “Jeg kan ikke” og “min krop kan ikke”. Det er virkelig vigtigt at kende sine egne grænser for hvornår nok er nok. Jeg skulle igennem en kæmpe nedtur, før jeg på vejen tilbage til en normal hverdag igen, fik lært min krop at kende, bedre end nogensinde før. Hvis ikke du allerede nu kender din krop, så giv dig god tid det skal nok komme.

Igår havde jeg en god dag på job, jeg mødte fra 07:00-15:00 og da jeg skulle hjem tænkte jeg at jeg ville gå hjem da vejret var så godt. Der var ikke en sky på himlen så de næsten 8 km der var hjem, virkede ikke så truende. Da jeg havde båret min taske som hang crossover på mig og jeg havde gået i mine arbejdssko i bagende sol i 6-7 km kunne jeg godt mærke jeg blev en smule negativ. Men jeg klarede det. Så efter at have gået/stået i 8 timer på arbejdet og så gået 8 km hjem, for så at hente Chino derhjemme og gå en god tur med ham, så var jeg træt! 16.997 skridt blev det til igår, ikke noget at sige til at jeg var træt.

Jeg nåede lige en lækker portion skyr (med bær plukket i farmor og farfars have, jeg elsker det!) inden det var ben dag.  Jeg var på grænsen til at græde ved tanken om at mine ben skulle tæves yderligere. Træningen var hård og jeg havde den vildeste kvalme igennem størstedelen af min træning. Det kommer når jeg glemmer at trække vejret korrekt. Ved hårde træninger har jeg en tendens til at stoppe med at trække vejret under mit set. Ikke særlig smart..

Som sagt er min motivation høj lige for tiden, om det er vejret, en god periode eller at det ligger mig naturligt at træne aner jeg ikke. Men det virker! Har i måske lyst til at få et indblik i mine træninger? Har i lyst til at jeg deler mine programmer med jer? Måske nogle opskrifter eller træningsvideoer? Sig endelig til.

God dag <3

TAK FORDI DU FØLGER MED <3 HUSK AT FØLGE BLOGGEN PÅ DE SOCIALE MEDIER FACEBOOK: Lineenggrob.dk // INSTAGRAM: Lineenggrobdk // SNAPCHAT: Lineoersted
Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar