Sundhed

At være glad

Lige for tiden er jeg virkelig inde i en god periode i forhold til min træning.
Jeg får trænet ca 6 gange om ugen og spist sundt, dog er  jeg på ingen måde fanatisk, så har jeg lyst til en kage, så spiser jeg en kage. Før i tiden når jeg ville træne skulle det gøres 520% og så måtte jeg kun spise grøntsager, drikke vand og ikke få kulhydrater. Sjovt nok gik der ikke særlig længe før det blev kedeligt og de dårlige vaner tog over, endnu engang.

Jeg gjorde usunde ting forbudt, hvilket gjorde at jeg ville have det endnu mere, fordi jeg tænkte endnu mere på det. Nu VED jeg at hvis jeg får lyst til det, så spiser jeg det, men alene af den grund at jeg godt må spise det, har jeg ikke lyst. Det fungerer for mig, men det er på ingen måde sikkert at det fungerer for dig. Vi er alle forskellige og det skal vi acceptere.
Sundhed og det at føle os sunde er forskelligt for os alle sammen og det skal vi huske at acceptere, det kan ikke blive sagt nok gange. Hvis ikke du husker det, så er du næsten i alle tilfælde kommet skævt fra start og bruger størstedelen af tiden på at dunke dig selv i hovedet over at du ikke er god nok eller opnår de resultater som alle andre jo gør.

Jeg er en af de typer som ikke tager på af at spise en kage, irriterende, ja i know. Men jeg har let ved at blive tynd fed, hvilket på ingen måde er sundt!
Jeg har snakket med mange omkring det og holder stadig fast i at det er ligeså irriterende at være undervægtig og måske tyndfed som det er at være overvægtig. Jeg brugte hele folkeskolen med 2-3 par strømpebukser inde under mine jeans for at kunne passe de jeans alle de andre rendte rundt i. Hvis ikke jeg gjorde det sådan var jeg tvunget til at handle i børneafdelingen, da jeg var alt for spinkel til at kunne passe det. Det er heller ikke sjovt!

Vi kæmper alle sammen med hver vores ting, og der er ikke to personer der er ens, men vi kan alle nikke genkendende til at det til tider kan se ualmindelig hårdt og uoverskueligt ud, men at alting altid kommer til at løse sig hvis man løfter hovedet og kæmper for hvad man vil.
Der er ikke en dør der lukker, uden en ny åbner.

God dag <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Videre til værktøjslinje