Træning, advent og black friday!

25. november 2016

Skærmbillede 2016-11-24 kl. 22.21.04

Det her indlæg blev skrevet igår aftes da jeg idag skal holde Black Friday der hvor jeg arbejder. Jeg skal være på arbejde helt indtil klokken 22:00, så er nok først hjemme 23:00.. Er allerede træt bare ved tanken, haha.

Nå men igår var jeg oppe og træne i halvanden time efter jeg havde været på job. Det var en af de dage hvor jeg havde brug for at bevæge mig, bruge min krop og svede! Jeg elsker at svede, okay det lyder klamt når jeg skriver det på den her måde, det kan jeg godt hører.. Men jeg elsker følelsen af et varmt center og en puls der er noget nær på vej ud af kroppen på en, for så ved jeg at jeg har presset mig selv til maks. Før i tiden trænede jeg kun cardio, men det blev kedeligt og motivationen forsvandt. Jeg troede ikke man kunne svede ved at styrketræne, men tog virkelig fejl. Motivationen er i top hele tiden efter jeg er begyndt at styrketræne og jeg glæder mig hele dagen til at komme afsted. Ligenu går jeg og venter på en kostplan, så jeg kan gå all in på alle punkter.

Igår kom jeg igennem skuldre, mave, ryg og triceps. Sig endelig til hvis i vil se videoer, få træningstips eller måske få et indblik i min træning?
Men husk, jeg har ingen uddannelse indenfor området, det er en hobby som jeg elsker at blive klogere på dagligt.

Totalt emneskift, men hvad siger i til min adventsdekoration? Jeg er faktisk selv ret godt tilfreds. Jeg kan slet ikke vente med at tænde nr. 1 på søndag, jeg ved ikke noget bedre end jule måneden. Det er så hyggeligt, folk er i godt humør og radio soft spiller julemusik dagen lang, jeg er så meget fan haha.

Når i læser det her står jeg nede i butikken til vores black friday, så kom endelig forbi og kig på tøj og sko. Vi har 30% på hele butikken (!), så afsted med jer.
Der vil være snacks, vin og sodavand. Vi har åbent 11:00-22:00 – Ses vi?

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar