Ikke kategoriseret

“Det kan da ikke være så svært”

Skærmbillede 2016-07-12 kl. 09.26.50

Det skal lige siges at dette indlæg længe har været under vejs og utallige gange har jeg kigget i min kladde mappe og læst det igen og igen, men af flere årsager er det ikke blevet udgivet før nu. Om der er en rød tråd, en mening eller en decideret opklaring i dette indlæg ved jeg ikke, måske har jeg lavet det her indlæg allermest for min egen skyld og for at kunne reflekterer over tingene på skrift. Det er sommetider rart at få det på skrift i stedet for at rende rundt med det i hovedet. Dette indlæg er i den mere personlige afdeling og ikke på nogen måde beauty relateret, men alligevel håber jeg i vil læse med og måske dele jeres erfaringer med dumme kommentarer der rammer hårdt, på et af de punkter i livet man bruger rigtig meget tid på og med. Jeg vil i hvert fald meget gerne hører fra jer, så skriv endelig.

Jeg har lidt over et år blogget på www.lineenggrob.dk og har nu reflekteret over hvad det har givet mig af både positive og negative ting. Jeg startede bloggen da jeg for et år siden blev sygemeldt med stress. Det var en virkelig hård tid, ikke mindst fordi jeg efter lang tid på frisør uddannelsen måtte opgive drømmen om uddannelsen. At droppe ud af skolen og underskrive opsigelsen var nok noget nær det hårdeste jeg endnu har oplevet. Jeg følte mig som en kæmpe stor fiasko. Jeg rendte til stress coach, havde ikke noget job og kunne intet grundet den angst overbelastningen af min pressede hverdag havde resulteret i. At skulle underskrive en kontrakt som jeg havde kæmpet min røv i laser for at opnå, var ikke længere gældende. FIASKO. Intet andet strejfede mine tanker.

Her kom bloggen så ind i billedet.. Jeg startede udelukkende bloggen for at have noget at stå op til om morgenen, noget som jeg kunne gøre mig afhængig af, forstået på den måde at jeg blev nødt til at holde liv i bloggen ved dagligt at ligge opslag op, tage billeder og småting. Jeg nød det, det fik mig langsomt, men sikkert tilbage på sporet igen. Min stress coach var meget imod at jeg startede bloggen da hun mente det ville blive for stort et ansvar for mig. Men jeg var stædig og blev ved..

Sommetider har jeg tænkt på at slette det hele, stoppe fra den ene dag til den anden og aldrig mere blogge, men jeg kommer heldigvis aldrig til det. Jeg bruger 2-3 timer om dagen på at holde min blog, instagram (lineenggrobdk) og snapchat (Lineoersted) ved lige, hvilket jeg meget gerne vil bruge på noget jeg holder så meget af at lave. Jeg elsker hvad bloggen giver mig af glæder, oplevelser og fantastiske bekendtskaber. Sommetider sniger der sig kommentarer ind som “det er da ikke et arbejde?”, “det kan da ikke være så svært”, “jeg starter da også bare lige en blog og bliver inviteret med til dit og dat og får gratis ting”… Ja man får rigtig mange fede oplevelser og får også sponsoreret en del ting til test, men det ændrer ikke på at det er meget tidskrævende og ikke noget man bare lige gør.

Men hvis nogen af jer har lyst til at prøve det af, kan jeg da ikke sige andet end giv den gas – Spring ud i det. Jeg føler at hver gang jeg forklarer folk omkring hvad jeg laver med min blog, så går jeg i forsvars  position og det vil jeg ikke længere gøre! Min blog er min lille baby, mit arbejde og noget jeg er stolt af! Jeg er ikke længere en fiasko som droppede ud af min uddannelse, jeg har opnået noget så stort som at have en masse af jer skønne læsere til at kigge med på min blog hver dag. En blog som jeg selv har startet helt fra bunden af – Det er sejt og det er jeg stolt af!

Jeres feedback og kommentarer betyder alverden og gør at jeg hver dag har lyst til at blive ved med det jeg holder rigtig meget af. Og det er der eder-peter-vælteme ingen negative kommentarer der nogensinde kommer til at lave om på!

God dag sweeties <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar