Ikke kategoriseret

VERDENS VÆRSTE TUR TIL LONDON!!

Lige nu fylder angst og stress en del i mit liv. Jeg kollapsede for ca. et halvt år siden da jeg var på arbejde. Jeg havde længe skubbet min krops signaler langt væk og slet ikke lyttet til mig selv. En ting som jeg ikke anede ville få så stor en betydning for mig i mit fremtidige liv. Men som sagt lære man af de fejl man har begået. Jeg har skrevet lidt om hvad der skete den dag jeg kollapsede – Det kan i læse mere om her.

Jeg kunne ikke se alle kroppens signaler på daværende tidspunkt, men nu hvor jeg kigger tilbage kan jeg se min krop har alarmeret mig i aller højeste grad! Jeg havde længe gået med ondt i maven, var altid træt, hovedpine, kunne ikke overskue noget som helst, afskærmede mig ubevidst fra andre mennesker og jeg var næsten konstant i dårligt humør og ked af det. Vi havde haft nogle travle dage på jobbet, og pludselig som et lyn fra en skyfri himmel ramte det mig. Jeg kunne ligepludselig ikke få vejret, jeg hyperventilerede, rystede, fik blålige hænder og var ikke rigtig til stede. Jeg blev hentet akut af Oli og kørt på Hvidovre skadestue. Jeg hyperventilerede endnu engang da jeg kom ind i akut venteværelset og var ved at besvime. Jeg lå resten af den aften med ilt masker og sygeplejerske som fik mig til at slappe af. De har på daværende tidspunkt en mistanke om at jeg måske havde haft et angst anfald og var helt rolige ved at sende mig hjem. Angst? Hvordan skulle jeg kunne have det? Jeg er bare lidt presset og har også astma – Det kan være grunden til “anfaldet”, tænkte jeg.

Nå, men 4 dage efter den her utrolige ubehagelige oplevelse skulle jeg til London med Oli. En kæreste tur han havde givet mig i 20 års fødselsdagsgave, som jeg havde glædet mig til i utrolig lang tid! Ligepludselig glædede jeg mig overhovedet ikke! Efter 4 dage med en konstant bevidsthed om hvordan jeg trak vejret, hvor tydelige mine blodåre var og hvor hurtigt mit hjerte slog, var det ikke lige 1300 km. væk fra min “trygge” base at jeg ville. Jeg blev enig med mig selv om at uanet hvad så skulle jeg med! Jeg måtte ikke lade mine følelser og tanker styrer mig. Hvis jeg lod dem styrer nu, overtog de meget mere end jeg ønskede!

Jeg gik til lægen, for at få tjekket at jeg var i tip, top fysisk stand til at tage afsted. Det forsikrede han mig om og sagde at hvis jeg tog afsted kunne jeg når jeg kom tilbage få en tid hos psykolog og en stresscoach så vi kunne få mine ubehagelige følelser i kroppen ned på et minimum. Jeg fik en masse foldere med hjem, som han syntes jeg skulle læse inden vi rejste til London. Det var foldere propfyldt med informationer om angst og stress.. Igen var min første tanke “Jeg har i hvert fald ikke angst, der skal være sket noget meget traumatisk for at få det”, så da jeg kom hjem blev folderne smidt over i en skuffe. Dagen efter var intet blevet bedre, jeg følte mig sindssyg – det kunne da ikke passe jeg ikke skulle rende med en konstant følelse af ikke at kunne få luft?! Hmm … Jeg tog folderne op fra skuffen og læste første side, hvor overskriften lød “Sammenhæng mellem kropsfornemmelser og katastrofetanker”. Jeg skimtede hurtigt symptomerne og så at alle punkter var SPOT ON! Shit – Jeg har angst?!

Min tanke med de her indlæg er at jeg godt kunne tænke mig at i skal lære mig bedre at kende. og vide hvem der er bag Lineenggrob.dk, vide hvor alle tankerne kommer fra. Fremover vil der komme indlæg omhandlende min rejse igennem “Vejen væk fra stress og angst”. Det bliver utrolig personlig, grænseoverskridende og måske også følelsesmæssigt hårdt. Men jeg håber at jeg kan inspirerer nogen af jer læsere ved at fortælle min historie og hvordan jeg kommer videre fra hvad jeg vil kalde helvede. Der vil ugentligt komme et indlæg som vil ligge under “PERSONAL STUFF” – “Vejen væk fra stress og angst” oppe i menulinjen.

Tak fordi du læste med.
Kys♥

TAK FORDI DU FØLGER MED <3 HUSK AT FØLGE BLOGGEN PÅ DE SOCIALE MEDIER FACEBOOK: Lineenggrob.dk // INSTAGRAM: Lineenggrobdk // SNAPCHAT: Lineoersted
Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

2 Kommentarer

  • Svar Sasa Kovacevic 31/05/2015 at 18:49

    Hej Line

    Stærkt, at du deler dine tanker og følelser. Jeg arbejder selv 50-70 timer om ugen, og kan godt forholde mig til situation, da jeg selv engang imellem mærker, at kroppen og psyken bliver presset til det maksimale.

    Men et eller andet sted kan jeg ikke lade vær med at tænke om, det ikke vil være en god ide for dig at skære nogle af de måske mindre vigtige ting fra i hverdagen. Som eksempelvis at du blogger, er på Facebook eller Instagram. Jeg mener… På en eller anden måde er du konstant “på” og skal forholde dig aktivt til hele tiden, hvad der sker omkring dig.

    Jeg slettede min Facebookprofil for 5 år siden. Jeg har ikke fortrudt det siden 🙂

    Hvis du synes, at tingene bliver en anelse for træls, er du altid velkommen til at smide mig en mail.

    Be safe!

    /Sasa

    • Line enggrob
      Svar Line enggrob 31/05/2015 at 19:21

      Hej Sasa,

      Mange tak 🙂 Uha, det er også nogle lange dage. Jeg håber du passer dig selv. Jeg ønsker ikke det jeg har gået igennem, for min værste fjende. Det er forfærdeligt..
      Mht. Facebook, Instagram og bloggen – Så er det faktisk mit “frirum”. Det er når jeg sidder og arbejder med det, at jeg slapper af. Jeg fordyber mig i det og lukker alt andet ude. Så på den måde bliver det ikke en stress faktor for mig. Jeg er den dag idag meget bevidst om hvad jeg skal “lukke ude” eller sige fra overfor. Jeg elsker at sidde med bloggen, det giver mig en kæmpe glæde som jeg ikke ville være foruden.

      Knus Line

    Skriv en kommentar